Telttur

Sådan bliver din telttur en succes

Du har måske prøvet det. Det er endelig blevet weekend og du stræber efter at komme væk fra den travle hverdag. Dit stressniveau nærmer sig grænsen og du orker ikke flere arbejdsrelaterede e-mails. Du vil væk fra storbyen og det kan ikke gå hurtigt nok. Du drømmer om at tage dine 2 bedste venner under armen og invitere dem ”back to nature”, hvor jeres indre urmennesker kan slippes løs. Inden du gør det, er der dog nogle ting, der er vigtige at overveje, hvis du ønsker at få en succesfuld telttur. I denne artikel kan du læse 3 tips til, hvordan du undgår uforudsete katastrofer, samt hvordan du sørger for, at turen bliver en succes.

Tip 1 – Sørg for at udstyret er i orden

Du kender nok udtrykket ”man må aldrig gå ned på udstyr”. Dette udtryk er guld værd, hvis du vil have en succesfuld overnatning i det fri. Det er først og fremmest ekstremt vigtigt, at du har et telt med, som kan holde til vind og vejr. Som du nok ved, er vejret i Danmark omskifteligt, og en regnbyge i ny og næ kan være svær at undgå. Derfor skal du starte med at vælge et telt, som er vandtæt, så du undgår at vågne op i en pøl af vand, blot fordi det har regnet om natten. Hvis du vælger et fra mærker såsom Nordisk, MSR, Therm-A-Rest eller Grand Canyon, er du sikret høj kvalitet til alt slags vejr.

 

Tip 2 – Tjek vejrudsigten

Dette tip er måske åbenlyst, men alligevel bliver det ofte undervurderet. En vejrudsigt kan nemlig fortælle dig, hvilket udstyr du kan få brug for. Det betyder altså ikke, at du skal droppe naturoplevelsen, hvis Peter Tanev fra TV2 lover regn. I stedet betyder det, at du skal planlægge din tur efter vejret, da du med det rette udstyr kan campere i alt slags vejr. Som du kunne læse i tip 1, er et godt telt selvfølgelig uundværligt, hvis du vil kunne campere i alt slags vejr, men hvis du tjekker vejrudsigten, inden du drager afsted, ved du også, om du får brug for uld-undertøjet og den varme sweater. På den måde undgår du at fryse i soveposen.

 

Tip 3 – Øv opsætning

Du tror måske, at det er nemt at sætte et telt op, men det er det ikke nødvendigvis, og den rigtige opsætning kan være afgørende for en succesfuld tur. Vi har konstateret, at vejret i Danmark kan være omskifteligt, og det kan altså blæse op i løbet af turen. Derfor er det vigtigt, at du læser manualen og øver opsætningen, inden du tager afsted. På den måde tjekker du også, at du har alle enkeltdele, så du ikke mangler pløkkerne, når du kommer frem til destinationen.

Hvis du følger disse tre råd, er du sikker på, at din tur bliver langt mere behagelig. Så kan du vende hjem til din arbejdsplads med ny frisk energi og fuldkommen afstresset. Din snude vil være tør, dit tøj tørt og din selvtillid helt i top.

Rigtig god tur!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *